Fælles lederseminar i BUO
Kære ledere på børne- og ungeområdet
Vi glæder os til at se jer til et fælles lederseminar på tværs af børne- og ungeområdet.
Som ledere har vi et fælles ansvar for at skabe de bedst mulige rammer for børn, unge og familier på Frederiksberg. Det kræver, at vi sammen står på en tydelig faglig retning og har en åben dialog om vores fælles ståsteder, og om hvordan vi udvikler og leder vores opgaver.
Formålet med lederseminaret er at arbejde videre med vores fælles faglige retning på børne- og ungeområdet, styrke vores fælles sprog og udvikle vores ledelsessamarbejde på tværs.
Vi får besøg af to eksterne oplægsholdere Micki Sunesen og Rasmus Meyer. Micki Sunesen vil dele sine perspektiver på ledelse af det tværprofessionelle samarbejde, og hvordan samarbejdet er centralt i udviklingen af vores dagtilbud, skoler og i de understøttende funktioner. Rasmus Meyer vil give inspiration til, hvordan pædagogikkens potentialer kan være med til at skabe fællesskaber. Sammen med Rasmus skal vi også drøfte de ledelsesmæssige dilemmaer der er i balancen mellem at arbejde med fokus på både individniveau og stærke fællesskaber. Vi skal også lytte til og drøfte praksisfortællinger og ledelse af vores egen praksis.
Deltagerkredsen omfatter: Kommunale og selvejende dagtilbudsledere, kommunale skoleledere og souschefer på skolerne, ledere i Fællesrådgivningen og Familieafdelingen, ledelsen af sundhedsplejen, tandplejen, sekretariatet og sektionsledere på rådhuset.
Vi ser frem til nogle gode dage i jeres selskab!
De bedste hilsner fra chefgruppen i BUO
Kristina (forebyggelses- og familiechef), René (skolechef), Dennis (dagtilbudschef) og Lise (børne- og ungedirektør)
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 19. november 2026 kl. 09:30 til fredag d. 20. november 2026 kl. 14:00
Tilmeldingsfrist Søndag d. 1. november 2026 kl. 12:00
Sted
Bymose Hegn Hotel
Bymosegårdsvej 11
3200 Helsinge
Arrangør
Sara Mølbak Hansen, Børne- og ungesekretariatet
Tlf. +45 28980010
saha26@frederiksberg.dk
Indlæser