
Indlæser
Mandag d. 15. september 2025 kl. 12:30 til onsdag d. 3. december 2025 kl. 12:00
Mandag d. 1. september 2025 kl. 10:00
Sted følger,
,
Sted følger
Læringsforløb med tre workshops med fokus på fællesskabende pædagogik og at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.
Underviser på hele forløbet er Tine Basse Fisker ph.D. pæd psyk. og psykoterapeut.
Der oprettes to hold i efteråret 2025. Tilmeldingen til et hold gælder til alle tre workshops i samme forløb.
Efterår 2025 | Dag 1 | Dag 2 | Dag 3 |
Hold 1 |
15. September kl. 12.30-15.30 |
28. Oktober Kl. 9.00-12.00 |
1. December kl. 12.30-15.30 |
Hold 2 |
17. September kl. 9.00-12.00 |
29. Oktober Kl. 12.30-15.30 |
3. December Kl. 9.00-12.00 |
Målgruppen for læringsforløbene er pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere og evt. ledelsesrepræsentanter fra selvejende og kommunale dagtilbud på Frederiksberg.
Dag 1: Hvor kommer børnesynet fra og hvordan ser vi MED børn
I denne workshop skal vi arbejde med at forstå hvor vores børnesyn kommer fra. Vi skal derfor have fat i de store metaparadigmer, som kan forklare, hvorfor vi forstår forskellige børn som vi gør. De kan også forklare, hvad der kan være på spil, når vi er meget uenige om, hvordan vi forstår et barn, og vi skal drøfte hvilke pædagogiske handlemuligheder de forskellige metaparadigmer giver.
Desuden skal vi arbejde med hvad forskellen er på at se børn og at se MED børn. Det er to forskellige perspektiver, som giver forskellige pædagogiske muligheder, og som derfor er relevante, når vi vil arbejde med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.
Endelig skal vi arbejde med planlægning af prøvehandlinger.
Dag 2: Børnesyn i det inkluderende arbejde
Vi starter med at følge op på de spændende prøvehandlinger fra sidst med det formål, at få gensidig inspiration fra kreative og dygtige kollegaer.
Dagens første emne tager igen afsæt i børnesynet. Denne gang skal vi se nærmere på forskellen på gammelt og nyt børnesyn, og vi skal diskutere, hvilke tegn man kan se på, at der arbejdes med et bestemt børnesyn i praksis. Børnesyn skal nemlig kunne ses, høres og mærkes i den daglige praksis, for at det kommer børnene til gode i form af fællesskaber og deltagelsesmuligheder.
Vi skal også arbejde med hvordan forskellige pædagogiske aktiviteter og indsatser kan være mere eller mindre individ- eller fællesskabsorienterede, og med hvordan vi kan gøre dem mere fællesskabsorienterede så flere børn får bedre deltagelsesmuligheder.
Denne gang slutter vi også af med planlægning af nye prøvehandlinger.
Dag 3: Børnesyn i praksis: sprog OM børn og skabelse af narrativer og deltagelsesmuligheder
Vi starter som sidst, med at følge op på prøvehandlingerne fra sidste gang.
Derefter skal vi vende tilbage til metaparadigmerne og koble dem med to typer af pædagogisk tænkning: en skubbende og en skærmende type af pædagogik. Vi skal diskutere hvordan vi kan forstå hvor den tænkning kommer fra og hvilke muligheder og begrænsninger det giver i forhold til børns deltagelsesmuligheder i fællesskaberne.
Endelig skal vi arbejde med rammerne omkring børnenes fællesskaber. Vi skal arbejde i dybden med opmærksomhedslister omkring den konkrete pædagogiske praksis, og I kommer grundigt rundt i det pædagogiske landskab helt nede i jeres eget daglige arbejde.
Børne- og ungesekretariatet
Rattiya Hodder Aavang Mangkhang
Tlf: +45 38212320
rama09@frederiksberg.dk
Børne- og ungesekretariatet
Rattiya Hodder Aavang Mangkhang
Tlf: +45 38212320
rama09@frederiksberg.dk