
Indlæser
Onsdag d. 26. marts 2025 kl. 17:00 til 20:00
Mandag d. 24. marts 2025 kl. 06:00
Frederiksberg Rådhus,
Smallegade 1,
2000 Frederiksberg
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Alle børn og unge har brug for at trives og være en del af fællesskabet.
Derfor ønsker vi at samle alle gode kræfter onsdag den 26. marts 2025 kl. 17-20 i rådhushallen på Frederiksberg Rådhus til en aften om hvordan vi skaber bedre trivsel for alle børn og unge på Frederiksberg. Målet er, at du kan være med til at påvirke de ønsker, som går videre til kommunalbestyrelsens budgetforhandlinger i efteråret.
Vi inviterer børn, unge, forældre, politikere, fagfolk og civilsamfundsorganisationer mv. til en aften, hvor vi i fællesskab skal udveksle viden og erfaringer og omsætte de dugfriske anbefalinger fra den nationale trivselskommission til hverdagen på Frederiksberg – hvor gør vi det godt og hvor kan vi gøre mere.
Som fagligt indspark får vi besøg af Rasmus Meyer, som er formand for den nationale trivselskommission. Rasmus vil fortælle om samfundstendenserne, som har betydning for børn og unges trivsel og kommissionens anbefalinger. Lokale børn og unge vil også fortælle om deres syn på børn og unges trivsel her på Frederiksberg og hvad vi kan gøre bedre.
På Frederiksberg har vi brug for alle gode ideer til, hvordan vi i fællesskab kan understøtte en bedre trivsel hos vores børn og unge, og vi glæder os til at se dig.
Vi ser frem til en god og vigtig aften sammen.
Med venlig hilsen,
Michael Vindfeldt, borgmester
Ruben Kidde, formand for Undervisningsudvalget
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Børne- og ungesekretariatet
Rattiya Hodder Aavang Mangkhang
Tlf: +45 38212320
rama09@frederiksberg.dk
Børne- og ungesekretariatet
Rattiya Hodder Aavang Mangkhang
Tlf: +45 38212320
rama09@frederiksberg.dk