Hop til hovedindholdet

Familiehuset Frederiksberg logo

Møde i "Sammen om Skolen Frederiksberg" den 7. maj kl. 17.00-19.00


Dato og tid

Tirsdag d. 7. maj 2024 kl. 17:00 til 19:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 7. maj 2024 kl. 09:00

Sted

Søsterhjemmets stuer, Diakonissestiftelsen, Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg Søsterhjemmets stuer, Diakonissestiftelsen
Peter Bangs Vej 5B
2000 Frederiksberg

Møde i "Sammen om Skolen Frederiksberg" den 7. maj kl. 17.00-19.00


Arrangementsbeskrivelse

Kære medlemmer af samarbejdsforummet "Sammen om Skolen Frederiksberg" (Tidligere formandsråd)

I inviteres hermed til møde den 7. maj kl. 17.00-19.00 i Søsterhjemmets stuer på Diakonissestiftelsen. 

Undervisningsudvalget har et ønske om at styrke samarbejdet omkring vores fælles skolevæsen og ønsker derfor at skabe et lokalt "Sammen om skolen", der vil kunne understøtte tværfaglige drøftelser og dialoger om den fremadrettede udvikling af skoleområdet på Frederiksberg. Undervisningsudvalget besluttede derfor at sende forslag til ændringer i Styrelsesvedtægten for Frederiksberg Kommunes Skolevæsen i høring den 5. februar 2024.

På baggrund høringssvarene besluttede undervisningsudvalget den 15. april, at den lokale udmøntning af "Sammen om skolen på Frederiksberg" forankres i det nuværende formandsråd med en udvidelse af deltagerkredsen, således at de faglige organisationer og Forældrenetværket Frederiksberg fremover også vil være repræsenteret, samt at det rådgivende organ ændrer navn fra formandsrådet til "Sammen om skolen på Frederiksberg".

Formålet med et lokalt "Sammen om skolen på Frederiksberg" er at skabe et tværfagligt forum, hvor parterne omkring skolevæsenet i Frederiksberg Kommune gennem tematiserede drøftelser to gange om året, kan have proaktive drøftelser og dialoger om den fremadrettede udvikling af skoleområdet på Frederiksberg. Dette med henblik på at skabe højere kvalitet og bedre rammer for elevernes læring og trivsel.

Med forbehold for, at beslutningen om styrelsesvedtægtsændringen først skal endelig godkendes i kommunalbestyrelsen den 29. april, foreslås det, at første del af mødet benyttes til at have den første dialog om formålet med ”Sammen om skolen” og kommende temaer til drøftelse. Derudover vil der blive sat fokus på inkluderende fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn.

Dagsorden

1.    Velkomst v. formand for undervisningsudvalget Ruben Kidde

2.    Rammesætning af dagens møde v. børne- og ungedirektør Lise Stidsen Vandahl

3.    Formål med ”Sammen om skolen” og drøftelse af ønsker til kommende temaer v. skolechef René Rasmussen Sjøholm

4.    Inkluderende fællesskaber – deltagelsesmuligheder for alle

·         Oplæg om udfordringsbillede og handlemuligheder i forhold til inkluderende fællesskaber

·         Drøftelse af forældrerollen som en ressource i at styrke det brede børnefællesskab 

5.    Opsamling og tak for i dag v. formand for undervisningsudvalget Ruben Kidde

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Børne- og ungeområdet
Tlf: +45 28983008
hamu02@frederiksberg.dk

Kontaktinformation til arrangør

Børne- og ungeområdet
Tlf: +45 28983008
hamu02@frederiksberg.dk